Historie

Det er ikke mange tiår siden tare ble brukt mye i kostholdet vårt, både som kosttilskudd og i form av taremel i brød. Vitalia taremel ble markedsført som gudegaven fra havet, og ikke uten grunn.

Fra historiske kilder vet vi at tare har brukt som mat i Norden siden vikingetiden. Med sitt høye innhold av essensielle næringsstoffer var tørket søl en viktig del av kostholdet da vikingene dro ut på sine tokt. Og i denne historien fra Egils saga får vi høre om hvordan nettopp tare brakte Egil tilbake til livet da han i sorg over sønnens dødsfall hadde lagt seg ned for å dø:

  »Fader! Luk Døren op, og lad os begge vandre den samme Vej!« Egil skød Skodden fra, hvorpaa Thorgerd gik op i Hvilekammeret, og lagde sig i en anden Seng, som stod der. Da sagde Egil: »Det er smukt af dig, min Datter, at du vil følge din Fader; megen Kærlighed har du vist imod mig, men hvem kan vente, at jeg kan overleve en saadan Harm?« Nu tav de begge en Stund; da sagde Egil: »Hvad er det, min Datter? tygger du paa noget?« »Jeg tygger Søl (135),« sagde hun, »thi jeg tænker, at det da skal blive værre med mig; ellers vil jeg komme til at leve for længe.« »Er det skadeligt?« sagde Egil. »Meget,« svarede hun, »vil du have noget?« »Ja, hvorfor ikke?« sagde han. Men noget efter raabte hun, og bad om Drikke; man gav hende et Horn med Vand. Da sagde Egil: »Ja, det kommer af Tangen, man tørster kun mere derefter.« »Vil du ikke drikke, Fader?« sagde hun. Han tog mod Hornet, og drak meget begærlig. Da sagde Thorgerd: »Nu har de dog narret os; det er jo Mælk.« Da bed Egil et stort Stykke ud af Hornet med sine Tænder, og kastede det bort. »Hvad skal vi nu gøre?« vedblev Thorgerd, »nu er det dog forbi med vort Forsæt. Nu vilde jeg ønske, Fader, at vi hellere levede saa længe, at du kunde digte et Arvekvad om Bødvar, og jeg vil riste det paa Kevle (136), og derefter kan vi dø, om os saa synes. 

Legg igjen en kommentar